UNDERVISNING 

Som en del af vores værdier, er det vores mål at undervise såvel bredden som eliten. Vores undervisning er både praktisk som teoretisk og vi stræber efter at have høj kvalitet i undervisningen. Du har mulighed for holdundervisning i elevskolen eller du kan ride enetime hos vores berider eller beridereleverne. 

Dressur
Vi underviser alle aldersgrupper og har hold for enhver smag: Begynder, øvede, baby, voksenhold samt familiehold. Det er muligt at få både enetimer og holdtimer. Du vælger selv din underviser ved enetimer. 

Spring
Der er mulighed for at springe på hold for begyndere samt øvede. 

Babyhold
På dette hold rides der en halv time. Barnet kan være fra 2-5 år og skal have en forælder eller anden med til at trække. 

Voksenhold – både for mænd og kvinder!
Et hold kun for voksne – men delt sådan at vi kører med det legendariske herrehold om mandagen og damehold om onsdagen. Et hold på hygge og motionsniveau, med hesten og humøret i centrum. Forkæl dig selv med en ugentlig ridetime, og oplev alle ridesportens glæder. Vi garanterer dig sved på panden og ikke mindst: sammenhold, et godt grin og masser af velvære!!  

Obs.: Enetimer skal afmeldes senest dagen før, ellers modtages opkrævning. 

Bamse 

Bamse er en norsk-/svensk skovhest, som måler 158 cm. Han er sød og rar og kan gå med alle. Han bruges i elevafdelingen såvel som til handicapridning. Kan gå til og med LB dressur. 

Hvis du rider en tur i skoven er det en fornøjelse på Bamse, da han er nem og styrbar.

Benny 

Benny er vores nyeste pony på elevskolen. Han er ca. 135 høj. Han er altid frisk på en ridetur og er god til både begyndere og øvede.  Han er god til at springe. Han er nem og styrbar på tur.

Han er altid glad og giver et frisk vrinsk fra vinduet når man kommer. 

Og kan man ikke huske hvem han er, så er det ham med skægget 🙂

Buster

Buster er vores nyeste hest i elevskolen. Han er ca. 160 høj. Han går fint rundt og bøjer nakken. Buster kan rides til og med LA4 dressur.

Han er meget ridelig og kan rides af både nybegyndere og øvede. En rigtig god lærehest.   

Buster er opmærksom og kan blive let forskrækket og hoppe til siden, men han løber ikke nogen steder.

. 

Chanel 

Chanel er en lille hest, som måler ca. 152 cm. Hvis du har lysten til at springe er hun rigtig god til dette og du vil kunne lære en masse. Hun er samtidig super god til dressur og du vil kunne komme langt på hende. Hun er til den let øvede rytter. Hun kan gå LA dressur og springer nemt ca. 90 cm.

Hun er sød og omgængelig og er glad for masser af omsorg og kærlighed. 

Sydbanks Felix 

Felix er en lille hest. Han er god til både dressur og spring. Han kan gå LA dressur og han springer nemt baner på ca 90 cm. Felix kan godt blive lidt forskrækket over pludselige ting, men bliver ikke vild.

Han elsker masser af kys, kærlighed og gulerødder 🙂 

Fjolle 

Fjolle er en sød og talentfuld Fjordhest på 145 cm. Han giver en god tur til nybegyndere såvel som øvede. Øvede ryttere kan lære meget på ham.

Han er en herre, der har sin egen mening om tingene og han bruges  i såvel elevafdelingen som til handicapridning. Han kan gå LA dressur og så er han rigtig god til at springe. Han springer ca 70cm.

Hekla 

Hekla er en Islænder og er derfor meget nem at sidde på. Hun er SÅ sød og omgængelig. Hun er god for både nybegyndere og øvede ryttere.  Hun syntes det er sjovt at springe. Hun går ca LB dressur.

Klaus 

Klaus er en kat. 1. pony. Han er meget sød og omgængelig. Han er god for både nybegyndere og øvede ryttere.

Klaus er meget nem at ride og få til biddet. Han springer med glæde baner på 70 cm.

 

Lucas 

Lucas er en kat. 2 pony. Han er rideskolens alderspræsident på 27 år.
Han er en frisk pony, som elsker at blive hygget om. Lucas er både god til nybegyndere og øvede ryttere. Lucas er rigtig god i dressuren, og han kan rides til ca LB. 

Lucas springer med glæde. Men grundet alderen bruges han kun begrænset til dette og kun små spring.

Mads 

Mads er en sød og omgængelig Fjordhest. Han er altid frisk på en ridetur og elsker godbidder. 

Han kan gå en LB dressur. Han kan godt lide små spring i ny og næ. Han er sød på tur og bliver aldrig bange.

Smut 

Smut er en islænderblanding, som bruges både i elevafdelingen og handicapafdelingen. Han kan rides af alle, men han er mest egnet til let øvede ryttere. Smut er frisk og fremadgående og kan gå dressur til og med LC. Han kan springe ca. 50cm.

Snowie 

Snowie er 140 cm. Han bruges både i elevafdelingen såvel som til handicapridning. Han kan gå med alle, både nybegyndere samt øvede. Han går til og med LA dressur og så er han god til at springe. 

Sydbanks Harlequin 

Sydbanks Harlequin er en sortbroget blandingshest på 165 centimeter. 

Han bliver brugt til både dressur, som han mestrer til LA niveau. Han elsker at springe og der er fart over feltet. Han bruges også til handicapridning og en tur i skoven. Han er sød og styrbar. 

Tokkeline 

Tokkeline er en skøn lille Shetlandspony på 25 år. Hun er et rigtig nussehoved og elsker at blive striglet og hygget omkring.

Hun bruges kun til babyhold eller meget små børn.

Hun har fundet ud af at småvrinsken og brummeri giver opmærksomhed og det benytter hun sig af. Du får altid et lille brummen med på vejen i stalden, for det kunne jo være der faldt noget af.